Revolution af Louise Haiberg

torsdag den 11. juni 2015




Revolution

Serie: Dæmondræberen 3

Louise Haiberg

482 sider

Tellerup - 2015

Anmeldereksemplar fra Tellerup 
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:
"Lucifers øjne glødede kraftigt rødt da han så på dæmonen som hang i kæder fra loftet. Hans stemme hvislede truende. "Fjern ham fra mit åsyn og udrader ethvert minde om at han nogensinde har eksisteret. Jeg forventer absolut lydighed af mine egne børn.""
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens bagside:
Mit navn er Syranthia.

Jeg er en falden engel.

For tusinder af år siden faldt jeg fra Himlens nåde for at leve sammen med et dødeligt menneske. Da jeg mistede ham, sank jeg ned i en dyb sorg.

Så mødte jeg Dominic … en dæmon hvis sjæl lyste mere klart end de fleste engles. Han udfyldte tomrummet som min elskede havde efterladt, og nu er jeg villig til at rejse til Helvede for hans skyld.

For vores skyld …

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:
Dette sidste bind i Louise Haibergs Dæmondræberserie har været en fornøjelse at læse og vi ender tilbage på de 4 stjerner som jeg gav den første bog.

Selvom Dominic stadig fylder meget i bogen, så får de andre personer mere taletid og der er endda fundet plads til et helt nyt synspunkt. Slade er en lille dæmon i helvede, men på trods af det får han lov til at fortælle sin del af historien. Jeg elsker det.

Generelt så synes jeg ret godt om historien og jeg var denne gang mere fanget af nutids-kapitlerne i forhold til fortiden. Med Dominic fanget i helvede er der virkeligt noget på spil og jeg var oprigtigt nervøs for hvordan det hele skulle gå om om de alle ville klare sig igennem det hele. Denne spænding er nok hovedårsagen til at jeg denne gang synes helt godt om nutiden. Ingen englebasser til at komme og redde det hele - selvom de gør et fremragende forsøg.

Fortidskapitlerne var jeg dog ikke så solgt på denne gang. De gav såmænd god nok mening, men alt det der om dåsedæmonen Eddie fandt jeg ikke videre spændende.

Jeg synes at bogen er en værdig afslutning på serien og alle tråde bliver samlet op og bundet flot sammen. Jeg forstod hvilken enorm betydning Dominic har for alle omkring ham. Jeg oplevede erkendelse sammen med Benjamin og hos Syranthia lærte jeg lidt om at accepterer fortiden og fortsætte på bedste vis i nuet. 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:


6 kommentarer :

  1. Dåsedæmon er muligvis lige blevet mit nye yndlingsord :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Dåsedæmon er også et fedt ord :)

      Slet
  2. Hej Kathrine,
    Tusind tak for anmeldelsen.
    Det glæder mig at du kunne lide det sidste bind og Slade. ;-) Jeg holdt også ubeskriveligt meget af den lille dæmon og hans kapitler gav mig nok flest kvaler at skrive.
    Det er skægt, at du bedst kunne lide fortidskapitler i de to første bind og i dette er det nutiden. Der er faktisk også en stor forskel. I de to første bind sker de store tab i fortiden, men i det sidste sker det i nutiden.
    Dejligt at høre, at du kan lide afslutningen. Det er altid svært at afslutte en serie.
    Endnu engang tusind tak. :-D

    Kh.

    Louise

    Ps. Håber det er i orden at jeg deler anmeldelsen på min fb-side?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov, jeg havde slet ikke tænkt på at de forholdt sig sådan med fortiden/nutiden. Men ja, jeg har nok behov for at der er noget på spil og at der er nogle ofre og noget der gør ondt. Så ond er jeg åbenbart, mod de fiktive personer jeg læser om :)

      Du deler selvfølgelig som du har lyst.

      Slet
  3. Åh, jeg elskede dette sidste bind og det var faktisk først her at jeg for alvor blev solgt til fortiden, og også begyndte at "acceptere" de fortidskapitler der især irriterede mig lidt i bog 2. For mig var det den perfekte afslutning, og jeg elskede hvordan alt blev spundet sammen gennem århundrede. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elskede fortiden i bog 2. Der var den faktisk årsag til at jeg læste videre, fordi nutiden ikke sagde mig ret meget. Det er sjovt som man kan have vidt forskellige oplevelser af de samme bøger, men i bund og grund stadig begge synes om dem :)

      Slet