Dødebjerget af Ida-Marie Rendtorff

torsdag den 18. december 2014




Dødebjerget

Serie: Dalia Dragehvisker 4

Ida-Marie Rendtorff

152 sider

Gyldendal - 2009

Læst på Mofibo

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:
Bag den lille klynge hvidpudsede huse rejste bjergene sig stejlt mod den lyseblå morgenhimmel. En gråsort vej snoede sig op ad bjergsiden. Handelsvejen. Herfra så den ikke ud af meget, men hvis man ville krydse bjergene, så der ikke andre muligheder, og man skulle først passere grænsen.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens handling (fra Goodreads):

Dalia er sammen med Askar og Fiskefjæs sluppet ud af slaveriet i minen hos Arban, der viste sig at være - ikke bare kvinde, men dragekriger. Dalia og Askar har taget afsked med Fiskefjæs - og på ryggen af den vingeløse drage Ura, sætter de to kurs mod bjergtinderne, som skal passeres før de kan nå frem til Kallánien - forhåbentlig tidsnok til at redde Dalias drage, Flamar. Men tilværelsen som slave var intet i forhold til at krydse bjergkæden Pyraderne i snestorm. Og da Ura styrter ned i en kløft og dør, må Dalia og den sårede Askar fortsætte til fods. Pyrapasset lukker pga. snemasserne, og Dalia og Askar søger ly i dragehviskerbyen Pyra. Byens overhoved Tibana låner dem en gammel drage - moderdragen - og de flyver tilbage til Kallán. Her har fyrst Mautus? tropper angrebet Kallánien, og troldmanden Jax har forgiftet de fleste af dragerne. Men hvad sker der med Flamar og Askar, de to væsener, som Dalia holder mest af?
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:
Den sidste bog i serien, og den eneste som ikke er indlæst som lydbog. Det er pænt irriterende når man nu er begyndt at hører dem, og så ikke kan få slutningen med på samme måde. Men det gjorde at jeg fik mulighed for rigtigt at afprøve mit abonnement hos Mofibo hvor bogen lå og kunne læses lige med det samme.

I starten skulle jeg lige vænne mig til at læse selv, når jeg nu havde været vandt til at hører historien. Steder og navne virkede pludseligt fremmede selvom jeg havde hørt dem flere gange. Nogle gange er det bare noget andet at læse ordene selv. Da jeg først havde vænnet mig til det, fløj jeg gennem historien og nød at få slutningen med.

En del af historien er ret forudsigeligt – især slutningen, men undervejs var der gode overraskelser og masser af spænding.  Jeg elsker at bogen sætter spørgsmålstegn ved det rigtige i kun at væge kvindelige eller mandlige regenter og hvorfor det ikke bare kan være den førstefødte.

Alt i alt vil jeg gerne anbefale serien om Dalie Dragehvisker. Det er en serie der nok mest af alt henvender sig til børn fra ca. 10 år, men selv som voksen kan jeg nyde historien. 
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bøger i serien:


Ingen kommentarer :

Send en kommentar