Den mystiske kiste af Karina Palm

lørdag den 14. juni 2014




Den mystiske kiste

Karina Palm

264 sider

Forlaget mellemgaard - 2014

Anmeldereksemplar fra Karina Palm
og 
forlaget mellemgaard

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens begyndelse:
Hele dagen havde regnen silet ned. Indimellem lynede og tordnede det også. De, som vovede sig udenfor, løb hurtigt for at komme i tørvejr. Det blæste kraftigt, og de sidste blade blev blæst af træerne. En rigtig sur, kold og trist oktoberdag i lille Danmark.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bogens handling:
Familien Jensen er en ret gennemsnitlig dansk familie. Mor og far og fire børn. De to sidste er efternølere, så de to store er allerede flyttet hjemmefra. En aften i oktober får de besøg af en gammel dame, Rosie. Hun har en gammel kiste – et arvestykke –  fyldt med mystiske smykker og ædelsten. Far Ole og mor Ann er arkæologer, så Rosie vil gerne have dem til at undersøge kisten og måske finde ud af om historien om den kan være sand.

Kisten bliver starten på et sandt eventyr for hele familien Jensen. Ledetråde dukker op og snart tegnes et billede fyldt med pirater, sørøverskibe og guldskatte. Det virker som om kisten gemmer på en større hemmelighed – en hemmelighed der bringer familien Jensen helt til Caribien og De Dansk Vestindiske øer. 
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Min mening:
Jeg er meget splittet omkring denne bog på flere måde. For det første er bogen kategoriseret som børnebog på coveret, men det virker mere som om det er forældrene der er hovedpersonerne. Det er for det meste fra deres synspunkt historien fortælles, og selvom det gør at voksne måske også kan være lidt mere med, så tror jeg at man taber nogle børn undervejs. Jeg var i hvert fald selv sådan lidt ”mehh” da jeg påbegyndte historien. Børnene i familien Jensen er heller ikke helt så meget med som jeg havde håbet.

Den anden ting der gør mig splittet er handlingen. Bogen kan groft set deles op i to halvdele. Den første halvdel er præget af hverdag og de indledende undersøgelser af kisten. For mit vedkommende blev det lidt for meget hverdag og lidt for lidt mystik. Jeg er ret sikker på at bogen beskriver en dansk families hverdag ret godt, for mig blev det desværre lidt for kedeligt. Anden halvdel af bogen tager derimod mere fart og det begynder at bliver spændende. Familiens rejse til Caribien og deres jagt på at finde den forsvundne skat er mange gange bedre end den første del. Her får man lov til at tage med på rejsen og nogle gange føltes det næsten som om man selv var med.

At familien rejser til Dansk Vestindien er også rigtigt fint. Det betyder nemlig at selvom meget er fremmedartet så kan Danmark alligevel skimtes i små glimt. Folk de møder der kan en lille smule dansk, eller gadenavnene i byerne der har dansk-klingende navne.

Sproget i bogen var jeg ikke begejstret for. Sjældent har jeg læst noget der beskrev så mange ting på en kedelig og ”så gjorde, og så kiggede og så ringede han”- måde. Bogen er ret opremsende og det ødelagde lidt af min oplevelse med bogen. Derudover så spiser de utroligt meget – eller der er mange beskrivelser af at de spiser og jeg havde måske ikke behøvet at få at vide hvad de spiste til aftensmad eller fik til eftermiddagskaffen hver dag.

Familien Jensen virker som en skøn familie og jeg synes hurtigt at jeg lærte dem at kende. Der er en dejlig familiær tone imellem dem og masser af små og sjove kommentarer. Det løfter bogen og fik mig til at smile for mig selv ind imellem.

Alt i alt en noget blandet oplevelse. Jeg elskede kistemysteriet, men det blev desværre pakket ind i lidt for meget hverdag. Hvis første del skulle bedømmes særskilt ville den få 2 stjerner, mens anden halvdel ville få 3. Samlet set bliver det til 3 stjerner fordi den anden halvdel trods alt fylder mest og fordi den gjorde at jeg sluttede min læsning af med et positivt indtryk fra bogen.  

Ingen kommentarer :

Send en kommentar