Skyggens Lærling 12

onsdag den 14. november 2012

Så er der godt nyheder til alle fans af Skyggens Lærling, og jeg er bestemt en af dem. John Flanagan har skrevet en utrolig god serie og jeg holder rigtigt meget af at læse om Will og alt det han og de andre oplever. På facebook-siden for Ranger's Apprentice har de idag skrevet dette:

"Guess what? John Flanagan is now writing RANGER'S APPRENTICE Book 12 – to be published in October 2013! It’s going to be set a few years after the events in THE LOST STORIES. What do you think has happened to Will and the others since then?" (Facebook)

Derefter er der en hel bunke af synes god om tilkendegivelser og en hel del kommentarer om hvad der sker. Og der er en del teorier om hvad der sker. Bl.a. teorier og at Will og Allyss vil have/få børn, eller at Horace og Evalyn/Cassandra vil have det. Noget med at tage til Skandia igen, måske måde helten fra den nye serie Våbenbrødre, eller også et gensyn med Nihon-Ja. Der er mange gode gæt og der kunne sikkert kommer spændende historier ud af det hele.

Da John Flanagan var i Danmark for efterhånden et par år siden. Omkring det tidspunkt bog nr. 10 "Kejseren af Nihon-Ja" udkom var jeg i Odense på Centralbiblioteket for at møde ham. Her fortalte han om serien og alt muligt andet, men til sidst afslørede han hvad planen var for hvad den sidste bog skulle indeholde. Efter henvendelser fra læsere der ønskede en pige som ranger har han gået og overvejet den mulighed, og for et par år siden sagde han at Will ville få en pige som lærling i den 12. og sidste bog. Den teori forekommer også en del på facebook, og det er den jeg holder på også.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at læse den sidste bog i serien og nu er der jo ikke mere end et år til bogen udkommer på engelsk, så må vi se hvor når den kommer i Danmark. 10'eren udkom jo på samme tid i Danmark som i Australien, så måske kan vi være heldige at de laver samme nummer med sidste bog. Jeg krydser i hver fald fingre for det.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar