Skammerens Datter fungerer godt på de skrå brædder

mandag den 5. november 2012

Skammeren Melussina (Nastja Arcel). Foto: Robin Skjoldborg (Østre Gasværk Teater)

I lørdags var jeg igen i teateret – denne gang for at se Skammerens Datter på Østre Gasværk teater. Stykket er baseret på Lene Kaaberbøls roman af samme navn (læs min anmeldelse af bogen). Nu er bogen blevet levende på de skrå brædder og det fungerer rigtigt godt.

Det var med stor spænding at jeg sætte sig til rette på min plads og ventede på at lyset skulle slukke og forestillingen begynde. Forestillingen starter med at vise og fortælle hvad en skammer er, og det fungerer godt at vise det på den måde. I bogen lærer men det stille og roligt, men her i teaterstykket er man nød til at vide hvad den skammer er fra starten.  I et inferno af farvet lys fornemmer man hvad det vil sige at se en skammer i øjnene, og jeg må da indrømme at jeg selv sad og krympede mig under flere af de scener hvor skammerkrafterne bliver brugt.

I bogen møder man først Nico, i fangekælderen sammen med Dina, men her i teaterstykket formår de på en god måde at introducere ham før. Man møder ham mens han fester i kroen og drikker sig fra sans og samling. Det er også her Rosa introduceres i teaterstykket. I bogen kommer hun jo først med meget sent, med det er rigtigt godt at hun bliver tydelig i teaterstykket så tidligt.

Bortset fra de små ændringer med introduktioner o.lign. så følger teaterstykket bogen rigtigt godt.

Scenografien er fantastisk. Det er utroligt hvad man kan få ud af det gulv. Der er masser af lemme og luger der kan åbnes og lukkes og som ofte bruges som ind- eller udgang fra scenen. Døre kan løftes op fra gulvet og rum formes med firkanter af lys. Det hele er super simpelt, men meget sigende og man er ikke i tvivl om hvad der er hvad og hvornår man er hvor.

Der var fra starten, da forestillingen blev annonceret, lovet en rigtig drage, og det må man sige at man får. Dragen er virkeligt godt lavet og forestillingen går hen og blive en anelse uhyggelig med dragen på scenen.

Alt i alt var det en helt fantastisk oplevelse. Det var fantastisk at se min yndlingshistorie blive levende på den måde, og jeg kan kun anbefale at man tager ind og ser en af de sidste forestillinger – der er stadig nogle ledige billetter.


Skammerens Datter, Dina (Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose).
Foto: Robin Skjoldborg (Østre Gasværk Teater)
Rosa (Sara Viktoria Bjerregaard Christensen).
Foto: Robin Skjoldborg (Østre Gasværk Teater)
Nico & Dina (Simon Mathew og Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose).
Foto: Robin Skjoldborg (Østre Gasværk Teater)

PS. Jeg ved ikke hvor meget det er ude i offentligheden, for jeg kan ikke finde noget om det på nettet, men da forestillingen sluttede, blev det fortalt at de vil opføre fortsættelsen, Skammertegnet, til næste efterår ligeledes på Østre Gasværk. Det var en utrolig god nyhed og jeg blev hurtigt enig med de andre om at vi da igen må i teateret næste år. 

1 kommentar :