Bachelor i Landinspektørvidenskab

fredag den 29. juni 2012

Så er det helt sikkert og vidst. Sidste eksamen på 6. semester er bestået og jeg kan nu kalde mig selv bachelor i landinspektørvidenskab. Det var første skridt på vejen mod at blive rigtig landinspektør.

Den sidste eksamen var ikke projekteksamen, da vi havde den for omkring en måned siden. Det var derimod en individuel skriftlig opgave i et kurses, som der er brugt 14 dage på at skrive. Opgaven blev afleveret mandag og så var det ellers bare at vente til den afgørende mail tikkede ind i mailboxen i dag. Jeg må nok indrømme at jeg har været lidt nervøs for om min opgave nu også var som den skulle være. Havde jeg skrevet nok, skrevet det rigtige eller havde jeg bare misforstået det hele? Man bliver lidt i tvivl om sådanne ting når der ikke rigtigt er nogen der ved hvordan formen på sådan en opgave er og at det i øvrigt er vidst forskellige opgaver der er blevet afleveret.

Men det hele gik jo fint og karakteren viser at jeg nok ikke har misforstået emnet helt.

Nu er det tid til sommerferie, der både står på ferie med familien i Danmark, en kæmpe spejderlejr og en ferie med svigerfamilien i Sverige. Derudover skal jeg læse en masse dejlige bøger og nyde at kunne sove længe.

Efter ferien starter jeg på kandidat-delen af landinspektørstudiet hvor jeg har valgt specialiseringen "Surveying and Mapping". Det bliver godt at kunne koncentrere sig mere om den tekniske del af faget.

Med min egen bachelor i hus, så vil jeg gerne ønske alle andre, der afslutter en uddannelse, tillykke. Om det så er studenter, eller kandidater eller noget helt tredje, så får I hermed et stort tillykke og et ønske om helt og lykke fremover.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar